densandeblog

Etiopien, Afrika

Dag 3 – Harar (ሐረር)

Etiopisk morgenmadsbuffet denne gang – en sand fornøjelse til forskel fra æg og hvidt blødt brød. Etiopisk mad består primært af gryderetter, der spises med en hammerlækker surdejspandekage (Injera) til, som man river små stykker af til at tage maden med. Man spiser kun med højre hånd, da venstre er til hygiejnebrug.

På minibussen endnu en gang, denne gang med en flok chattyggende unge mænd – meget snaksalige, indenfor rammerne af hvad vores to forskellige sprog kunne.

Den 1,5 time lange tur gik til Harar, en 1100 år gammel befæstet by, der dels er på UNESCOs verdensarvsliste, og dels er den fjerdehelligste by i Islam efter Mekka, Jerusalem og Medina. Det ses blandt andet på byens 110 moskeer – hvoraf de fleste ligger indenfor et område på en kilometer gange en halv. Vi fandt et guesthouse hos nogle lokale, som jævnligt lukker vestlige turister ind i deres hjem. En tolerance og gæstfrihed, der er Harars afgørende kendetegn. De skaffede os en guide ved navn Abdul, en ældre herre der efter at have levet hele sit liv i Harar, kendte hver en afkrog af byen og folk på ethvert gadehjørne.

 

Rewda guesthouse – vores hjem i et lille døgn.

I selv den mindste gyde finder man sjippende, fodboldspillende og grinende børn

Efter en kort pause fra 17 til 18, hvor vi fandt en netcafé og endegyldigt betalte vores vandretur, tog vi et par kilometer ud fra byen til hyænefodring – et århundreder gammelt ritual, hvor Harari’erne (og nu turister i læssevis) fodrer hyænerne, Afrikas næststørste rovdyr, på helt nært hold. Dyrene trækker derefter ind i byen et 1-2 timer før midnat og overtager gaderne for at finde mad iblandt skraldet. I skrivende stund ligger jeg og lytter til deres tuden – og det er rimelig eksotisk, skal jeg selv sige det.

 

En kort fornøjelse blev Harar dog, da vi tager tilbage mod Addis Ababa i morgen tidlig, denne gang med offentlig bus – en ca. 450 km lang tur, der varer 9-10 timer og koster 180birr pr. mand, svarende til ca. 42 kr.

 

Harari’erne gør en stor dyd ud af at vise tolerance ved bla. at fodre dyrene. I dette tilfælde gjorde det slagterens arbejde en del hårdere. For at afklare er det Axel, og ikke Harari-slagteren der fodrer rovfuglen.

Vi mødte bla. kafferistere, møllere, bagere, smede, kurveflettere, syersker og slagtere.

Og så godnat.

1 Kommentar

  1. Christina Herskind

    30. december 2017 at 23:01

    Kære Jens
    Hvor er det bare dejligt at læse om de forskellige ting OG
    hvor er det nogle flotte billeder.
    Jeg skriver til familien at de skal følge med hvis de har lyst . Taler med
    Louise i morgen middag.
    Hav det nu rigtig godt og go bustur
    Knus
    Christina ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2019 densandeblog

Tema af Anders NorenOp ↑