Vi startede dagen ud med hvad jeg efterhånden vurderer er en klasisk morgenmad på afrikanske budget-hoteller: Kridhvidt brød og en valgfri tilberedning af æg – omelet i vores tilfælde. Herefter gik turen til Dire Dawas busstation – en støvet plads hvor minibusserne kortvarigt holder ind på opfordring. Måden hvorpå man finder sin bus er ganske enkelt at råbe sin ønskede destination til de passerende “busser”, hvorefter de holder ind hvis du er heldig. For vores vedkommende blev der altså råbt Kulubi, og efter et par forsøg lykkedes det at fange et køretøj.

Hvor mange mennesker kan man klemme ind i en minibus? Indtil videre er vores rekord 22 (31/12). Det er ikke just komfortabelt, men når man har spist sin tudekiks (skal selv medbringes), er der unikke oplevelser at hente    – og så til de lokales priser.

Kulubi er en landsby ca. 50 km udenfor Dire Dawa, som kejser Ras Makonnen  valgte at velsigne med opførslen af en kirke til ærkeenglen Gabriel, i anledning af at have smidt de italienske kolonister på porten i 1896. Kirken bliver nu besøgt to gange årligt af titusindevis af pilgrimme fra hele landet. Begivenheden kaldes Kulu Gabriel, og falder altid d. 28. december.

To kilometer før vi nåede byen blev køen af lastbiler, turbusser og minivans for stillestående, og vi betalte vores chauffør, hvorefter vi hoppede af og fortsatte til fods. Jo tættere vi nærmede os byen, des tydeligere blev det at der var noget stort i gang her. Tænk kristen Roskilde festival på en afrikansk bjergtop, med store anlæg monteret på biltage, boder med mad og merchandise, og en overflod af mennesker. Da vi nåede den lange trappe op til kirken kom der lidt mere ro på, og mange af pilgrimmene iførte sig hvide tørklæder. Enkelte valgte at forcere trappen på knæ i bøn til de højere kristne magter.

Kirken var smuk (billeder siger mere end ord) og ceremonien var meget stemningsfuld, navnlig på grund af den skiftende messen mellem præst og menighed. Det hele toppedes af en hvid due, der flakkede rundt under kirkeloftet som et symbol på fred. Alt i alt en rimelig unik oplevelse.

Efter nogle timer vendte vi igen næsen mod Dire Dawa, hvor resten af dagen gik med at planlægge og booke hoteller samt transport til vores videre rejse. Vi har besluttet os for at vandre fra Simien Nationalpark til klippekirkerne i Lalibela, en tur på omkring 200 km fordelt på 17 dage. Og med start d. 1/1 kan man næppe fejre nytåret bedre. Denne beslutning har krævet en del omplanlægning, men man må vel være fleksibel.

Alt for nu